KENNEL MABUH`S HISTORIE.
Der var engang, sådan starter alle historier, også Kennel Mabuhs historie.
Vi, Henrik, Ulrich, Mario og Bitten, startede vores hundetilværelse med Samojeder i 1971, DKCH Jenisejs Grimo og Jenisejs Ina.
Da Grimo døde, skulle vi selvfølgelig have en ny hund. Vi faldt for Eurasieren, som vi havde hørt om på Verdensudstillingen i Herning i 1977. Eurasieren ligner Samojeden, men er alligevel anderledes .
Efter megen kontakt med Tyskland, som er Eurasierens hjemland, og 1 års venten, var der muligvis en opdrætter, der ville sælge en hvalp til os i Danmark.
Vi var blevet godkendt som Eurasierejer af hvalpeanviseren, men ville opdrætteren godkende os???
Hele familien kørte afsted til Tyskland. Børnene var godt orienteret om, at vi måske ikke fik lov til at vælge en lille Eurasierhvalp.
Efter at være blevet set an af hundene og ikke mindst opdrætteren, kom afgørelsen: Vi kunne vælge en hanhvalp. Hvor var vi glade.
Condor von der Weserbrandung (Taiko) blev efter lang tid udvalgt til at skulle bo hos os. Vi skulle bare vente 4 uger mere til han blev 8 uger og klar til at rejse med os.
Juni 1982 kom så Condor von der Weserbrandung (Taiko) som den første Eurasier til Danmark
Vi havde stadigvæk vores Samojede Ina, som overtog rollen som en dejlig hundemor og opdrager for Taiko. Resten af sit liv var han derfor ellevild af glæde, når han så en Samojede.
Da Taiko var 1 år, bestilte vi en Eurasiertæve til ham og os, og sandelig om vi ikke skulle hele godkendelseproceduren igennem igen. November 1983 var Bianca von Estetal udvalgt og kom som den anden Eurasier til Danmark
Disse to hunde Taiko og Bianca blev opstarten på Kennel Mabuh.
Vi fik kennelmærke i 1984.
Det første danske Eurasierkuld blev født den 13 september 1985:
Aunna ,Arsaaq, Agong, Amuske, Asita, Achow
Da disse hvalpe var 4 uger gamle fik vi besøg af den tyske kennelgodkender. Vi fik også den tyske godkendelse til at være Eurasierkennelejer med karakteren: Fortrinlig.
Vi beholdt selvfølgelig den første danskfødte tæve selv, Mabuhs Aunna, som både var DKCH og Københavnsvinder som sin far. Taiko og Bianca fik 4 kuld hvalpe, som alle har været dejlige.
I 1991 fik vi Aika von Kirona, som førte vores kennel videre. Aika fik sit første kuld hvalpe i 1994 . Vi havde fået mere plads, da vore børn var flyttet hjemmefra, så vi beholdt Aikas søn Mabuhs Eino fra hendes første kuld.
Aika har imellem 3 hvalpefødsler nået at blive Dansk Champion, Klubvinder, Årets hund siden 1993, Københavnsvinder, Nordisk vinder, Europavinder og til sidst International Champion. Aika og hendes børn har selvfølgelig også vundet en avlsklasse.
Da Mabuhs Eino også vil vise sin mor at han kan vinde, er han også Dansk Champion, Københavnsvinder, Europavinder og årets hund.
Vi har i 1997 fået Inna von der Hofener Rippe og i oktober 1998 Leiionspitz Swedish Anuschka, som sammen har ført Kennel Mabuh ind i år 2000.